Sammenhængskraft og
medborgerskab

"Trygfonden offentliggjorde i 2017 en undersøgelse om fællesskaber, som viste, at omkring en femtedel af den voksne befolkning i Danmark oplever, at de er på kanten af eller udenfor fællesskabet. Det er borgere, der ofte bor i vores boligområder..."

Problemkompleks

Indsatsområde; sammenhængskraft og medborgerskab

Social isolation og meget begrænsede netværk har indflydelse på, om man som udsat beboer og familie har adgang til og føler sig som en del af det danske samfund.

Trygfonden offentliggjorde i 2017 en undersøgelse om fællesskaber, som viste, at omkring en femtedel af den voksne befolkning i Danmark oplever, at de er på kanten af eller udenfor fællesskabet. Det er borgere, der ofte bor i vores boligområder, og som vi også ser er udsatte i forhold til arbejde og uddannelse og samtidig har svært ved at orientere sig i det offentlige system og finde vej til den hjælp og støtte, der findes her. Det gælder også beboere med anden etnisk herkomst end dansk (andelen af indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 45 % i boligområde), som bl.a. kan være udfordrede af manglende sprog samt viden og erfaringer med de logikker, normer og regler, der er styrende på for eksempel et dansk arbejdsmarked og i danske samfundsinstitutioner. Ydermere kan der i nogle tilfælde være problemer med isolation og social kontrol. Endelig er det beboere, der kæmper med ensomhed og kan være utrygge ved at bevæge sig væk fra deres hjem og boligområde.

Data viser en tydelig overrepræsentation i området af beboere, som oplever at være utrygge, og som ikke har tillid til naboskabet.

− 43 % føler sig ikke som del af et fællesskab i Urbanplanen (393 besvarelser).

− 64 % føler sig trygge i deres boligområde på Amagerbro og 72 % i Urbanplanen. I

befolkningen er det 89 %.

− 54 % i helhedsplansområdet mener, at andre folk i området vil hjælpe naboer. I de 66 helhedsplansområder i DK er det 64 % og i befolkningen er det 74 %.

Helhedsplanen vil arbejde med at styrke trivsel og tryghed ved at understøtte beboernes adgang til både de større fællesskaber og til lokale fællesskaber i boligområderne. Det vil bl.a. ske gennem arbejdet med naboskab, netværk, brobygning og støtte til at finde vej i det kommunale system ved utryghedsskabende livssituationer omkring bl.a. beskæftigelse og familieliv.

 

Der vil være et særligt fokus på kvindelige forsørgere, som vi fra erfaring ved har stor gavn af den helhedsorienterede støtte og kompetenceudvikling, der involverer både sprog, beskæftigelse, netværk, familie mm. Samtidig er kvinderne centrale for arbejdet med medborgerskab og integration i familierne generelt.