Tilknytning til arbejdsmarkedet er en af de væsentligste faktorer, der driver integration i

samfundet af borgere, som har en anden etnisk oprindelse end dansk. Arbejdsmarkedet er en indgang til netværk, dansk sprog, kulturforståelse, anerkendelse, økonomisk og familiært overskud og styrket selvopfattelse m.v.

​

Andelen af beskæftigede i området er i perioden 2016-20 steget fra ca. 53 % til ca. 58 %, mens det i hele København er steget fra ca. 71 % til 74 %. Trods den positive udvikling halter helhedsplansområdet fortsat langt bagefter gennemsnittet for København. Hørgården og Støberigården er blandt de fem afdelinger i helhedsplanen med lavest andel beskæftigede og har kun vist en lille fremgang over de seneste fem år.

 

Endelig viser en række data, at ledigheden i helhedsplansområdet ligger væsentligt over gennemsnittet i Københavns Kommune:

 

− I Urbanplanen og Amagerbro er ungeledigheden blandt de 18-24-årige mere end henholdsvist tre og to gange højere end i København. Blandt de 25-29-årige er andelen mere end 2,5 og to gange højere.

​

− 19,3 procent af de 18-29-årige er hverken i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse

​

− Blandt de 30-64-årige er andelen af offentligt forsørgede fuldtidspersoner mere end 2,5 gange så høj som i hele København.

​

− Andelen af passive kontanthjælpsmodtagere blandt de 18-64-årige på offentlig forsørgelse er markant højere i området end i København.

​

Derudover viser tal, at Hørgården ud af fem københavnske ghettoområder scorer lavest på selvopfattet helbred; fysisk såvel som psykisk. Arbejdet med beskæftigelse er tæt forbundet til de øvrige indsatsområder, som har fokus på uddannelse og medborgerskab, bl.a. sprogundervisning og netværk, som kan modgå de barrierer, der er for at blive en del af arbejdsmarkedet. I beskæftigelsesindsatsen vil helhedsplanen rette indsatsen mod to grupper:

​

− Voksne beboere, primært forsørgere, i alderen 18 – 64 år, der har svært ved at opnå adgang til og fodfæste på arbejdsmarkedet.

​

− Unge beboere i alderen 15-25 år, som har behov for fritidsjob med henblik på arbejdsliv og uddannelse, herunder særligt udsatte NEET-unge (Not in Employment, Education or Training), som vi i det boligsociale arbejde typisk møder i grupper i det offentlige rum, og som har svært ved at opnå adgang til og fodfæste på arbejdsmarkedet.