Vi deler vores problemkompleks op i to aldersgrupper, da der er forskellige problematikker, som gør sig gældende for de to grupper. 

​

0-15-årige:

Data peger på, at for stor en andel af de børn, som bor i afdelingerne, mistrives og har tidlige sociale problemer. Der er høj risiko for, at det kommer til at påvirke deres handlemuligheder og livsbane i ungdomsårene og voksenlivet i en negativ retning og kommer til at stå i vejen for et selvforsørgende liv.

​

− Der iværksættes mere end 3 gange så mange børnefaglige indsatser (§52 sager) blandt de 0-17-årige i området sammenlignet med resten af København.

​

− Cirka hver femte af områdets elever i 0. klasse har behov for en fokuseret eller særlig indsats for at fremme deres sproglige udvikling.

​

− Unge fra området har et karaktergennemsnit for dansk og matematik, der ligger 1,4 under gennemsnittet i København.

​

− Blandt de 10-13-årige er færre indmeldt i kommunale fritidstilbud end i København generelt, og også færre end i flere andre udsatte boligområder i byen.

​

Det er børn fra socialt udsatte familier, hvor den eller begge voksne ofte ikke magter at give børnene den nødvendige støtte og omsorg i opvæksten. Erfaringen fra helhedsplanen og BBU’s familierådgivers arbejde er, at forældrene generelt er udsatte på en lang række punkter; de har en svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, de mangler uddannelse, taler dårligt dansk, lever af overførselsindkomster, har dårligt helbred og har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. I nogle tilfælde kombineret med alkohol- eller stofmisbrug, psykisk sårbarhed, traumer og kriminalitet. Ofte har familierne et netværk, men det er til andre beboere, som lever med samme risikofaktorer.

 

15+ årige:

Børn, der vokser op i området og ikke får den fornødne støtte fra hjemmet, er i høj risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er for de fleste unge nøglen til at få det liv, de drømmer om. Det er adgangsbilletten til arbejdsmarkedet og stabilitet og afgørende for at bryde en negativ social arv. Der er en stor gruppe på ca. 375 unge voksne (15-29-årige), som ikke er i gang med en uddannelse eller med beskæftigelse. Mange starter en uddannelse, men for få gennemfører.7 De snubler på tærsklen til voksenlivet og nogle ender med at hænge fast i kontanthjælpssystemet, 

mens enkelte starter eller fortsætter en kriminel løbebane.

 

− Andelen af 20-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse (HFU) og som ikke er i gang med en uddannelse, ligger knap tre gange over niveauet i København.

 

− Andelen af 30-34-årige i området med grundskole som HFU og som ikke er i gang med en uddannelse, ligger mere end 4 gange over niveauet i København.9

 

− Blandt de 30-59-årige har 51-67,4 % på tværs af afdelingerne grundskole som HFU.

​

En stor andel af de socialt udsatte unge får for ofte dårligt udbytte af deres år i skolen, de knytter sig i mindre grad til det organiserede fritidsliv, de tabes efter 9. klasse, og nogle lever en gadeorienteret livsstil, som ofte involverer normbrydende adfærd og kriminel aktivitet. Denne kombination er med til at marginalisere unge fra boligområdet yderligere og holde dem fast i en situation uden funktion og perspektiv. Derudover er negativ social kontrol også en stor udfordring i området, både ift. uddannelse og beskæftigelse. Etnisk konsulentteam i Københavns Kommune får et stigende antal henvendelser, hvilket tyder på et udbredt problem, som kræver opmærksomhed også fra helhedsplanen.

​

Helhedsplanens opgave bliver at hjælpe børn, unge og forældre med en konstruktiv og udbytterig tilknytning til skole, fritidsliv, arbejdsmarked og uddannelsesinstitutioner. Alle boligsociale indsatser integreres i samarbejde med blivende aktører i området, blandt andet med fokus på forankring. Helhedsplanens arbejde med at forebygge barrierer for uddannelse blandt de 15+ unge, vil i særlig grad finde sted i de aktiviteter, der ligger under delaftalen Kriminalitetsforebyggelse.