Det laver helhedsplanen
Helhedsplanens medarbejdere har gang i alverdens projekter på tværs af vores 19 boligafdelinger. Det foregår i sammen med en masse samarbejdspartnere, frivillige og ikke mindst beboerne, som Amagerplanen er sat i verden for at arbejde sammen med. Her kan du læse mere om nogle ganske få af de mange indsatser, vi er involveret i.
Superkræfter
Projektleder: Manal Dbouk
Medarbejder: Line Toft
Formålet med Superkræfter er at øge børn og unges chancelighed i skole og uddannelse i samarbejde med Ældre Sagen Amager 2300 ved at:
-
Styrke børn og unges faglige forudsætninger og selvtillid i relation til sprog, læsning og matematik.
-
Styrke børn og unges tilknytning til og trivsel i skolen.
-
Give børn og unge adgang til alsidige erfaringer med og viden om verden, der har betydning for et liv med uddannelse, beskæftigelse og medborgerskab.
Målgruppen er børn og unge i folkeskolernes 0. - 9. klasse, der klarer sig dårligere i skolen end gennemsnittet, når det gælder sprog, læsning og/eller matematik, og som samtidig er kendetegnet ved en eller flere af følgende faktorer:
• Begrænset eller ingen adgang til faglig hjælp og støtte i hjemmet
• Begrænset eller ingen adgang til at træne og udvikle det danske sprog i hjemmet
• Udsathed i relation til kammerater og skolens fællesskaber
• Lever ikke et børneliv med mange alsidige erfaringer eller oplevelser, der kan
understøtte succes i skolen
Lektiehjælp
Projektleder: MAnal Dbouk
Medarbejder: Line Toft
Formålet er at styrke voksne beboeres dansksproglige kompetencer med henblik på uddannelse, arbejdsmarked og mulighed for at handle i eget liv
-
At styrke hjemmegående og barslende kvinders dansksproglige kompetencer i
kombination med viden om deres småbørns sproglige udvikling og trivsel
-
At give børn og unge adgang til lektiehjælp
​
Målgruppen: Børn og unge, der er kendetegnede ved ikke at have adgang til lektiehjælp i hjemmet, fordi deres forældre fx har begrænsede dansksproglige kompetencer og/eller begrænset skolegang.
Lokal voksenbeskæftigelse
Projektleder: Kira Larsen
Formålet er, at flere ledige voksne beboere nærmer sig arbejdsmarkedet og får adgang til lønnede timer i det lokale erhvervsliv, socialøkonomiske virksomheder, byggeprojekter, boligorganisationernes drift og hos andre samarbejdspartnere.
Målgruppen er de voksne beboere, primært forsørgere, i alderen 18 – 64 år, der har svært ved at opnå adgang til og fodfæste på arbejdsmarkedet. Målgruppen er kendetegnet ved flere af følgende faktorer:
​
• Har været på kontanthjælp og i beskæftigelsessystemet i mange år. De er oftest kategoriseret som aktivitetsparate, i ressourceforløb og/eller jobafklaring. De kan også være ægtefælleforsørgede.
​
• Mangler netværk og er ramt af forskellige somatiske og psykiske udfordringer, der kan vise sig som angst, stress, depression, isolation og utryghed og bl.a. være barrierer for mobilitet.
​
• Begrænset uddannelse, svage danskkundskaber og lever i familiestrukturer, der passer dårligt til et dansk arbejdsmarked.
​
• Erfaringer med mange praktikker, måske korte vikariater, der ikke fører til job.
​
• Vanskeligheder ved at afkode og navigere i beskæftigelsessystemet samt forstå
systemets forventninger og egne rettigheder.
​
• Mangler tro på, at de kan lykkes med at blive en del af arbejdsmarkedet og tillid til, at de kommunale, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger kan hjælpe dem
videre.
​
• Også målgruppe for JKI’s indsats ”Flere skal med”, som er alle aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere over 30 år. “Flere skal med” har fokus på lønnede timer som mål og på virksomhedsrettede indsatser kombineret med håndholdt individuel støtte til udsatte borgere.
​
På baggrund af nuværende erfaringer ser vi, at vi for ovenstående målgruppe kan gøre den største forskel gennem det helhedsorienterede samarbejde på tværs af kommunal indsats, helhedsplan og civilsamfund og dermed også bedst supplere den brede kommunale beskæftigelsesindsats.
Fritidsjob for alle
Projektleder: Susanne Jørgensen
Medarbejder: Ida Folden Brink
Aktiviteten skal hjælpe unge i udsatte positioner med at søge, få og fastholde et fritidsjob.
Unge, som har haft et fritidsjob, har større sandsynlighed for at være i beskæftigelse eller uddannelse senere i livet end unge, der ikke har. “Fritidsjob for alle” er en del af en samlet indsats for at få de unge godt hjulpet på vej i overgangen fra ungdoms- til voksenliv.
​
Målgruppe 1: Særligt udsatte unge, herunder NEET-unge (Not in Employment, Education or Training), som vi i det boligsociale arbejde møder i grupper i det offentlige rum, fx vaskerier, kældre, på gadehjørner i boligområdet mv. Det er typisk unge i alderen 16- 25 år, som er ramt af mange, indgribende sociale problemer; ringe eller ingen tilknytning til uddannelse og beskæftigelse, kriminalitet, misbrug, trange boligforhold, social kontrol, dårlige skoleerfaringer og generel oplevelse af at være udenfor. Det er unge, vi i helhedsplansregi, bl.a. gennem projektet ALL IN4, har arbejdet systematisk med gennem de sidste seks år. Vi ved derfor, at bl.a. pletter på straffeattesten, dårlige skoleerfaringer, manglende viden om og erfaringer med arbejdslivet samt et liv i generel udsathed rummer mange barrierer for at få og fastholde et fritidsjob. Ikke mindst, når man er fyldt 18 år og ikke tidligere har haft et fritidsjob.
​
Målgruppe 2: Den brede gruppe af unge fra helhedsplansområderne i alderen 15 - 25 år, som ikke selv har adgang til hjælp til at finde, søge eller fastholde et fritidsjob. Vi ved fra vores arbejde og tidligere undersøgelser5, at mange af områdernes unge ønsker sig hjælp til fritidsjob, men mangler viden om, hvor og hvornår, de kan få hjælp. Behovet understreges i data, der viser, at 430 unge (15-29 år) i helhedsplansområdet hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse.
Lommepengeprojekt
Projektleder: Line Toft
Medarbejder: Manal Dbouk
Formålet med Lommepengeprojektet er at give de unge deres første kendskab til arbejdsmarkedet og arbejdspladskultur og dermed forberede dem til at varetage og fastholde et fritidsjob.
Derudover skal det give de unge erfaringer, der styrker selvtillid og mod på arbejdsmarkedet.
Vi vil forebygge utryghed ved unge i boligområderne ved at unge arbejder synligt i
boligområderne med opgaver til gavn for området og beboerne og skabe positive relationer på tværs af ejendomsdrift, unge og beboere.
​
Sideløbende med Lommepengeprojekt skal der arbejdes på at etablere og forankre samarbejdsstrukturer for skabelsen af lommepengejobs, der kan fungere uden helhedsplanen som mellemled og fortsætte efter 2025.
Målgrupperne er unge i alderen 13-15 år. Primært unge, der kommer fra udsatte familier, oplever udfordringer i skolen og har brug for træning for at kunne begå sig i et ordinært fritidsjob.
​
Indsatsen vil som udgangspunkt bygge på et tæt samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed FRAK. FRAK faciliterer fritidsjob og jobtræningsforløb for unge og har desuden et socialpædagogisk fokus på at give unge viden om og erfaringer med arbejdsfællesskaber, arbejdskultur, privatøkonomi og forskellige praktiske erhverv.
​
Desuden vil BBU Amagers gadeplansindsats være en tæt samarbejdspartner i projektet, bl.a. omkring rekruttering af målgruppen, støtte til forældre og koordinering i forhold til den brede indsats med målgruppen. BBU Amager har i perioden 2021-24 økonomi til og fokus på lommepengejobs som en del af en koordineret indsats, der skal forebygge at Hørgården kommer på ghettolisten.
​
Ung 2300
Projektleder: Ida Folden Brink
Medarbejder: Line Toft
Formålet med Ung 2330 er at give særligt udsatte unge, primært i alderen 16– 25 år, vejledning og støtte til et trygt ungdomsliv med adgang til uddannelse og beskæftigelse samt en god overgang til voksenlivet.
• At udvikle, afprøve og implementere lokale løsninger til forebyggelse af de sociale
problemer, der rammer udsatte unge og er barrierer for et trygt ungdomsliv med adgang til og fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse samt en god overgang til voksenlivet.
• At forebygge unges ophold på gaden gennem samarbejdet med de unge selv og relevante aktører om løsninger på sociale problemer.
De specialiserede kommunale indsatser, herunder UU-vejledning og beskæftigelsesindsats, er udfordrede i forhold til helheden og kompleksiteten af de problemer, der står i vejen for, at de unge er i uddannelse og beskæftigelse.
• Der mangler viden og samarbejde om, hvordan lokalområde, uddannelsesinstitutioner, uddannelses- og beskæftigelsesindsatser mfl. kan forebygge og nedbryde strukturelle barrierer for et trygt ungdomsliv med bl.a. uddannelse og beskæftigelse